Artikler

Hold en temafødselsdag for dit barn

admin

Det er en stor begivenhed, når de små guldklumper har fødselsdag, og det skal fejres med manér. Ligesom alle familier er forskellige, så er der forskellige måder at holde fødselsdag på. Nogle har en klassisk tilgang til tingene, mens andre er mere kreative. I visse familier har man mange traditioner, og i andre tager man det helt stille og roligt. Hvis man gerne vil gøre børnefødselsdagen til noget særligt, så kan man vælge at holde en temafest. Det vil være en oplevelse, der sent bliver glemt, både af fødselsdagsbarnet og af gæsterne. Især fordi man kan tilpasse festen, så temaet bliver noget, som barnet elsker. På den måde føler man sig hurtigt som årets forældre, når glæden ingen ende vil tage.

Der er mange kreative måder at fejre fødselsdag på

Når der skal holdes fødselsdag for de små, er der mange måder at gøre det på. Man kan vælge at holde en helt klassisk fødselsdag med boller, lagkage og danske flag. Måske inviterer man hele familien, venner, andre børn fra børnehaven eller skolen eller blot de nærmeste. Ideen er at fejre fødselsdagsbarnet, og gøre det til en uforglemmelig dag. Derfor kan det nogle gange være sjovt at holde festen i et bestemt tema, især hvis børnene har en fiktiv karakter, som de er helt vilde med. Det kan være alt lige fra Elsa fra tegnefilmen Frost til superhelte som Batman eller Spiderman. Når man f.eks. skal holde en fest med Spiderman-tema, får man brug for nogle forskellige ting, for at det bliver til en succes.

Få succes med et Spiderman-tema til festen

Noget af det vigtigste, når man holder temafest, er pynten og dekorationen. Med den helt rigtige Spiderman pynt til fødselsdag, kan man skabe den perfekte stemning. Man kan f.eks. købe kopper, tallerkner, servietter, sugerør og balloner med Spiderman på, eller i de rigtige farver, så det matcher superheltens dragt. Man kan også tage edderkoppetemaet til næste niveau, og måske sprede nogle plastikedderkopper rundt på bordet, og købe noget falsk spindelvæv, som man kan dekorere med. Hvis man ønsker at gå skridtet videre, kan man overføre temaet til maden, og f.eks. lave minipizzaer, hvor osten danner mønster som spindelvæv, jordbær dekoreret som ansigtet på Spiderman eller en kage med Spiderman-frosting. Man kan også bede gæsterne om at klæde sig ud til lejligheden, for at skabe større effekt. Det er kun fantasien, der sætter grænser.